På foranledning af Thomas Skriver (Medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, https://www.ft.dk/medlemmer/mf/t/thomas-skriver-jensen) blev der mandag den 25. november holdt et politisk dialogmøde på Mulernes Legatskole i Odense (https://mulerne-gym.dk/), hvor ledelser og tillidsfolk på ungdomsuddannelserne drøftede fordele og ulemper ved regeringens nye forslag om at oprette en ny ungdomsuddannelse – epx.
Stort tak til alle fremmødte og tak til Thomas Skriver for sammen med Kasper Solbjerg og Poul Dalgaard at tage initiativ til mødet.
Input fra mødet vil blive samlet og gennem Thomas Skriver overdraget til minister Mattias Tesfaye, som i øvrigt sendte os en video-hilsen på mødet, tak for det.
Konklusioner og de fælles input fra mødet er ved at blive samlet og renskrevet, men herunder i første omgang de pointer som jeg selv fik lejlighed til at give som indledning til de fælles drøftelser:

Politisk dialogmøde om reformudspil vedr. epx
på Mulernes Legatskole 25. november 2024.
Af Jeppe Kragelund
Overordnet set så ser jeg positivt på de tanker, som ligger bag epx-uddannelsen.
Jeg glæder mig til og håber på, at vi nu kan gå ind i en fase, hvor sektoren bliver inddraget med sin viden og sine erfaringer, så vi sammen kan arbejde frem mod, at epx kan blive en succes til gavn for de unge, som i dag mangler et alternativ til de ellers velfungerende gymnasiale uddannelser, som vi har i dag (hf, stx, hhx og htx).
Jeg har delt mit indlæg op i tre dele. Først et par bemærkninger om de gode tanker, derefter en liste med de udfordringer, som jeg ser, samt et par forslag til forbedringer.
Gode tinge:
- Godt at der fremover er to attraktive veje, så unge, som interesserer sig mere fx for de håndværksmæssige fag, også får mulighed for at gå på en skole, som prioriterer ungefællesskaber. De gode tanker fra reformkommissionen er ført videre, det er godt.
- Geografiske dækkende – godt. Alle unge, uanset forældres valg af bosted, skal have en attraktiv uddannelsesinstitutionen i deres nærområde. Ved at samle uddannelser i de tyndt befolkede områder er der større chance for bæredygtige intuitioner rundt om i landet.
- Tankerne om at unge, uanset social baggrund og interesser, møder hinanden er gode tanker, men jeg tvivler på, at det er realistisk i virkeligheden, erfaringer (fx fra Island og Norge) taler imod dette. Med lad os prøve, men hav respekt for at det er svært og måske ikke kan lykkedes.
Udfordringer:
- Jeg frygter et fald i det fagligt niveau til erhvervs- og professionsuddannelserne.
- Meget stor udfordring at skabe god og givende undervisning, når epx-målgruppen spænder mellem 02-12.
- Det er et problem, at de unge allerede i grundskolen skal vælge retningen. Vi ser jo netop tendenser til, at de unge gerne vil udskyde deres valg.
- Jeg er bekymret for, om der er elevvolumen nok til at oprette flere linjer (fagpakkerne) på mindre skoler. Hertil kommer, at eleverne i epx. 2. g også deles op i en erhvervs- og en studieforberedende retning (med fælles stamklasse, men alligevel en udfordring). Det kan være en udfordring på mindre skoler.
- Politikerne skal have respekt for, at “unge-miljøer” ikke kommer af sig selv. Pas på at man i sin iver efter at skabe nye ungemiljøer ikke kommer til at ødelægge de eksisterende meget velfungerende uddannelser med gode ungemiljøer.
- Når op til 30 – 40% af en ungdomsårgang på fremtidens epx (dermed færre elever på fx stx), så sker der et tab i forhold til vores almene dannelse. Færre elever har en mindre bredde af fag som fx religion, historie, dansk, musik og naturvidenskab. Det vil gå negativ udover vores sammenhængskraft i samfundet.
- Bekymrende at ændre karakterkrav fra 5 til 6. Gruppen af elever med mellem 5 og 6 i karakter fra grundskolen klarer sig godt videre fra gymnasiet i dag, og de er overrepræsenteret på velfærdsuddannelser som fx sygeplejerske og læreruddannelserne. Det vil give et tab i det samlede uddannelsesniveau.
- Et karakterkrav vil ramme skævt i forhold til køn, etnicitet og land/by. Vi får dermed et samfund, som uheldigvis bliver mere polariseret mellem kønnene med piger som akademikere og drenge som håndværkere.
- Karakterkrav kan få den uheldige konsekvens, at fagligt stærke elever fravælger epx’en, hvis epx’en vil blive opfattet som en uddannelse for de unge, som ikke kunne komme på fx stx. Det vil være meget uheldigt.
- Fjernelse af 10. klasse fjerner mulighed for at modnes (vil specielt ramme drenge) og dermed få et år mere til at blive klar til fx stx.
Forslag:
- Byg videre på den kendt og den velfungerende hf-uddannelse. Det vil være langt mindre ressourcekrævende at bygge den nye uddannelses op omkring hf-strukturen, hvor man kan indarbejde professionsrettede fag/forløb, som det er tænkt i epx’en. Denne struktur vil kunne opfylde de krav, som man fra politisk side stiller til en ny uddannelse.
- Indfør et retskrav på optagelse på en 3-årig gymnasiale uddannelse efter gennemført 1. g på epx – med passende opnåede karakterer i fag på c-niveau. Hermed indarbejdes 10. klasses funktion i 1. g epx. En positiv afledt effekt vil være, at flere elever vil “turde” at vælge epx, da den ikke lukker dørene for senere at vælge de 3-årige gymnasiale uddannelser.
- Lav en bred fagpakke på epx, så valg af erhvervsretning udskydes, således som vi kender det fra fx hf i dag.
Afsluttende kommentarer:
- Meget er på spil, når man går i gang med at ændre på de nuværende meget velfungerende uddannelser – så pas på, og værd ydmyg og brug de erfaringer som findes i sektoren.
- Man kan købe sig til bygninger og apparater med ikke til en ungdomskultur.
Tak for ordet og endnu engang tak til Thomas Skriver for at invitere til debat om epx-udspillet. Det glæder os at have mulighed for at samarbejde om at kvalificere vores uddannelser.
