Mulernes Legatskole

Fællesskabers magt

Lyt til tale her:

Kære studenter

Hjertelig tillykke med eksamen.

Hvor er det fantastisk at stå og kigge ud over det hvide hue-hav.

Det er næsten umuligt ikke at få en lille klump i halsen, for hele salen emmer af stolthed og glæde.

Og vi har traditionen tro indhentet forstærkning. Vi har indbudt forældre, venner og pårørende til at markere en vigtig milepæl i jeres liv.

Så tusind tak for det stærke fremmøde! Tak for at være med til at fejre studenternes bedrifter gennem deres tid her på Mulernes Legatskole!

Studenterhuen – den kommer man ikke sovende til. Der ligger mange timers arbejde forud.

Timer med at analysere matematiske funktioner, lave litterære analyser af modernistiske digte og undersøge forskellige politiske ideologier.

Gennem jeres gymnasietid har I opnået faglig viden fra mange forskellige fag. I har lært at bruge jeres viden i nye sammenhænge og at se verden i et større perspektiv. I er blevet alment dannet, som det så fornemt hedder.

Men at tage en ungdomsuddannelse handler om meget andet end at opnå viden. Gymnasietiden er også en periode, hvor man udvikler sig som menneske. Hvor man finder sig selv gennem de forskellige sociale fællesskaber.

I har sammen skabt et kulturelt og værdimæssigt fællesskab her på stedet.

I har kæmpet med lektier, afleveringer og eksamener med et fælles mål om at stå her sammen – med huen på hovedet.  

Så dagen markerer ganske rigtigt et mål – en afslutning, men den markerer også starten på noget nyt.

Hvad skal jeg nu? Sådan tænker flere af jer sikkert. Og det forstår jeg så sandelig godt.
I får ofte fortalt, at I har livet foran jer. At verden ligger for jeres fødder, og alle døre er åbne.

Ja uha – tak for det…

For med et hav af muligheder lægges der også et pres på jer.

Med valg følger fravalg.

Hvem har ansvaret?

Hvem tager skylden, hvis valget nu er forkert?

Et tomrum, en usikkerhed og måske en tåre eller to. Overgangen mellem to faser i livet kalder på stærke følelser. Det er helt naturligt.

For I tager afsked med det fællesskab, I har haft her på skolen.

Men jeres tårer de sidste dage skyldes nok ikke primært et farvel til bøgerne, lærerne eller kantinens pizzasnegle, selvom de er gode. Mon ikke følelserne handler mere om de brudte daglige fællesskaber?

I står ved en overgang, og jeg håber, at I finder roen i den. At I accepterer, at herfra kan og skal livet ikke nødvendigvis planlægges.

Muligheder byder sig til. Og hvilke bestemmer du ikke altid selv.

Du er afhængig af andre, og andre er afhængige af dig. Det betyder, at du ikke selv kan bestemme din vej igennem livet. Fællesskaber er definerende for vores livsbane og påvirker os mere, end vi måske lige går og tænker over.

Fællesskaber opstår. Nogle er permanente, andre midlertidige.

Mange af os her i salen kender for eksempel ikke hinanden. Vi har ikke engang set hinanden før, men i dag er vi bundet sammen i et fællesskab om at fejre vores studenter.

Traditioner og symboler binder os sammen. Det gælder også for studentertidens fællesskab.

Der skal skrives hilsner i huen.

Studentervognen bringer jer fra den ene forventningsfulde familie til den anden, og efter det fjerde tag-selv-bord kæmper I helt sikkert mere med mætheden end sulten.

Sang, musik og taktfaste råb fra en håbefuld ungdom returneres med vink og hilsner fra tilskuere langs ruten.

Et akut maveonde – lad os kalde det det – markeres med et hak i studenterhuens skygge.

Vi dyrker symboler. Vi dyrker traditioner. For de binder os sammen. De giver os en følelse af at høre til, at være en del af en gruppe, at være en del af et fællesskab.

Men gode fællesskaber kommer ikke af sig selv. De skal dyrkes, de skal plejes.

Derfor vil jeg gerne takke jer for at have investeret i tid og kræfter på at skabe en god gymnasietid for hinanden og for jer selv.

Nogle har engageret sig i elevrådet, andre har arrangeret fredagscafeer og fester.

Nogle har undervist i lektiecafeen, andre har fyldt skolen med smukke musikalske indslag.

Og mange af jer har været klar med et skulderklap og en snak med en kammerat i et svært øjeblik.

I har på hver sin måde bidraget til at gøre Mulernes Legatskole til en fantastisk skole og til en dejlig arbejdsplads for alle os ansatte – til et berigende og godt fællesskab.

Tusind tak for det – også på mine kollegers vegne.

De sociale dynamikker omkring fællesskaber er stærke. Det er de her på stedet, men det er de også på den anden side, når I om lidt forlader Mulernes Legatskole.

Fællesskaber kan være med til at forme vores liv og bestemme vores valg og handlinger.

Hvem har ikke prøvet at sidde sammen med en flok venner på en cafe – egentlig er du helt mæt efter første ret og havde planer om blot at bestille lidt mere at drikke, men så bestiller alle de andre dagens dessert.

Hvad vælger du?

Vi er under konstant social påvirkning.

Modebranchen lever af at styre vores valg af produkter gennem vores behov for fællesskab, vores behov for at høre til i en gruppe – at have rollemodeller at spejle os i.

I jeres levetid er fænomenet ”influencer” opstået. En influencer taler til vores behov for nærhed i fællesskaber. De opbygger en følelse af nærvær og troværdighed hos følgerne og kan herigennem udøve stor indflydelse på vores holdninger, adfærd og forbrugsvaner.   

Vi lader os forføre – og tilpasser os gruppen.

Sort sol og sildestimer.  

En evolutionsforsker kan i detaljer forklare os, hvordan urtidsmennesket var afhængigt af fællesskabets beskyttelse for at klare sig i en barsk natur.

Fællesskaber er en forudsætning for overlevelse – for stæren, for silden og for os mennesker.    

Men en mønt har to sider.

For de fleste er fællesskaber gode og givende, men fællesskaber har også en indbygget magtstruktur i sig.

Hvem bestemmer, om du må være med i fællesskabet?

Hvem bestemmer rammerne for fællesskabet?

”Du vil jo gerne være med i hulen – ikk’, Mulle?”.

Sådan lyder det fra en gruppe drenge i Bjarne Reuthers roman Zappa til den lidt kiksede og udstødte dreng Mulle. Hvis Mulle vil med i gruppen, så må han spise den skovsnegl, som ligger for fødderne af ham.

Mulle åd skovsneglen.

Fællesskaber er med til at socialisere os som individer og som gruppe. Men følges fællesskabets normer ikke, venter en udstødelse.

Et fællesskab er usundt og skadeligt, hvis sammenholdet handler om at nedgøre andre og at skabe en stærk ”os og dem”-fortælling.

Vi husker måske selv et dårligt fællesskab fra skolegården.

En gruppe af børn samler sig omkring et udvalgt offer – en dreng fra parallelklassen med en slidt trøje og en anderledes frisure. Et eller andet ved offeret passer ikke ind i gruppens regler for at høre til.

I skolegården bliver det alle mod en.

Hvem har lyst til at træde ud af gruppen og selv risikere at blive ekskluderet?

Vi ved, at det er forkert, men vi siger ikke fra.

Vores angst for selv at blive udstødt overtrumfer vores opdragelse, vores værdier og vores medmenneskelighed.   

Man skal være stærk – meget stærk – for at række en hjælpende hånd frem mod den mobbede dreng. For hvem ved, i morgen er det måske dig, som bliver bedt om at spise skovsneglen.

Destruktive fællesskaber findes mange steder omkring os. De kan være ødelæggende for et menneske. Et mobbeoffer kan have traumer resten af livet.

Man kan ikke se dem med det blotte øje, men de findes overalt. I overklassen, i middelklassen og i underklassen. I skolegården, på arbejdet og i den offentlige debat.

Desværre er vi i øjeblikket vidne til destruktive fællesskaber, der udfordrer vores demokratiske fællesskab.

Vi har for nyligt set vores statsminister og justitsminister få ødelagt deres taler af antidemokratiske fællesskaber, som sætter egen dagsorden højere end vores fælles demokratiske spilleregler.

At kunne ytre sig er et bærende element i vores samfund – så meget er på spil.

Kæmp derfor for vores demokratiske fællesskab båret af ord og argumenter – ikke af tilråb og knyttede næver.

Kampen mod antidemokratiske fællesskaber er både aktuel og reel. Det vidner de politiske tilstande i USA om. Et land, som tidligere var et fællesskab, som vi her i Europa har spejlet os i og set op til. Den tid er forbi.

Donald Trump har polariseret Amerika med sin MAGA-bevægelse.

Han benytter sig bevidst af en “os og ”dem”-retorik. Fake news bruges skruppelløst for at samle støtte til sit eget fællesskab og sin egen sag med sandheden som offer.

Desværre ser vi flere og flere konsekvenser af de destruktive fællesskaber. Det blev blandt andet belyst gennem forårets mest sete Netflix-serie, Adolescence.

Serien handler om en tilsyneladende velfungerende 13-årig dreng, Jamie, fra en helt almindelig familie i Storbritannien. Han slår en aften en jævnaldrende pige ihjel – med fuldt overlæg.

Ja, I hørte rigtigt: En 13-årig dreng.

Hvordan kan det gå så galt?

Hverken familie, venner eller skolen opdager, at drengen bliver mere og mere radikaliseret af et destruktivt online fællesskab af kvindehadere. Og konsekvensen?

En ung pige mister livet.

En ung dreng mister sig selv.

To familier mister deres børn til fællesskabet i det mørke manosfære-univers på de sociale medier.

Begge eksempler viser konsekvensen af fællesskaber, som benytter sig af manipulation.

Vi hverken kan eller skal dæmme op for vores biologiske trang til at søge samhørighed, men vi skal dyrke de gode fællesskaber for at fortrænge de dårlige.

Vi skal hver især finde styrke til at skåne skovsneglens liv, finde styrke til at række hånden ud til den mobbede drengen i skolegården.  

Som eksemplerne viser, så er det en farlig udvikling, når vi lader os forføre af følelser. Når vi ikke længere kræver argumenter og belæg. Og det har store konsekvenser for den enkelte, men også for vores muligheder for at udvikle vores fælles fremtid.

Det er naturligt at føle, men vi skal kunne adskille vores følelser fra fakta og videnskabelige resultater. Vi skal føle glæde, bekymring og kærlighed, men vi kan ikke føle os til løsninger på den grøn omstilling, til resultatet af statistisk analyse eller til en kemisk formel for et slankepræparat.

Det burde måske give sig selv, men det er ikke tilfældet lige nu.    

Heldigvis er en del af løsningen lige foran os.

Løsningen sidder på hovedet af jer studenter.

For jeres studenterhue er et symbol på viden, kundskaber og dannelse. Det mest effektive våben mod de destruktive fællesskaber, som baserer sig på fake news og manipulation.

Gennem bøger, undervisning og samtaler har I lært, at det er gennem dialog og gensidig respekt, at vi kan nedbryde fjendskaber og finde løsninger i konstruktive fællesskaber.

Så kære studenter.

Det gode fællesskab giver plads til forskellighed, hvor vi lytter til hinanden. Hvor vi går i dialog og finder fælles løsninger baseret på viden og kundskab. Hvor vi møder verden og hinanden med respekt.

Hvis I tager det mindset med jer ud i verden, så er det ikke bare en hue, I forlader os med – men en demokratisk dannelse, der giver masser af håb for fremtiden.

Og med de ord dimitterer jeg årgang 2025 fra Mulernes Legatskole.