På Mulernes Legatskole er vi i fuld gang med projektet “Den Fleksible Skoledag” – et udviklingsprojekt støttet af Region Syddanmark.
Målet er at skabe bedre læring, højere trivsel og mere balance i elevernes hverdag.
Vi er stolte over den interesse, projektet vækker, og vi kan allerede nu fornemme bedre trivsel og mere overskud hos eleverne. Vi er i gang med at udvikle didaktik, nye måder og strukturer, der understøtter trivsel, læring og balance i elevernes hverdag. Derfor evaluerer vi projektet løbende, inddrager fokusgrupper og byder besøgende udefra velkommen til en snak, respons og en kop kaffe.
Her et par udsagn fra de første evalueringer (baseret på fokusinterviews blandt elever og undervisere – denne meget tidligere evaluering er lavet, for at vi hurtigt kan rette evt. oplagt fejl):
– Udbyttet af timerne er større, da eleverne er forberedte og mange flere elever deltager aktivt.
– Vi når mindst det sammen stof på 70 minutter som tidligere på 90 min, da alle elever møder forberedte op.
– Der er mere sammenhæng i timerne, og 5 minutters pausen savner vi ikke. Det er mindre forstyrrende, når undervisningen ikke afbrydes af en pause (der er mere ro på skolen i undervisningstiden).
– Lærerne skal være tydligere i forhold til krav og omfang af fleksundervisningen.
– Plan for fleksundervisningen skal kunne ses en uge frem.
Projektet er støtte af Region Syddanmark. I denne uge havde vi besøg af Linda Bettina Buhl Petersen, udviklingskonsulent i Uddannelse og Mobilitet hos Region Syddanmark, som løbende følger projektet.
Vi vil dele resultaterne af evalueringerne løbende.





