Kære alle

I år fik jeg en rigtig god gave allerede i oktober.
Jeg taler selvfølgelig om den gave, det var for mig at få lov at starte her hos jer på Marselisborg Gymnasium.

Det lykkedes jo ikke, da jeg var ung, fordi min mor og far tog mig med til Aalborg, men bedre sent end aldrig, som man siger, og nu er jeg tilbage i min fødeby, smilets by, Aarhus.

Så tak for gaven til jer alle.
 

Når man er helt ny et sted, som jeg er, så står traditioner rigtig stærkt frem.

For et par måneder siden anede jeg fx ikke, hvad Sold er.

Nu har jeg skam været med til min første fest, mit først sold – ja ok kun den første del af festen.

Og tak for det, det var virkelig en hyggelig aften.

Jeg anede heller ikke, hvad UA stod for – også det ved jeg nu.

Man skal være en del af gruppen for at forstå alle koderne og forstå traditionerne.

Denne indforståethed er med til at skabe fællesskab, skabe samhørighed, men kan også skabe det modsatte – nemlig udstødelse.

I Danmark er vi vokset op med en stærk fortælling om fællesskabet. Vi er det land i verden med størst tillid til hinanden på tværs af befolkningen.  

Vi passer på hinanden. Vi giver plads til hinanden.

Man kan godt være anderledes og stadig høre til.

Vi lever i et samfund, hvor vi har ret til at være kritiske, stille spørgsmål og sige vores mening. Disse værdier er også en del af Marselisborg. Her er og skal være plads til at fejle, prøve nye ting og afprøve holdninger og derigennem udvikle sig.

Det er et stort privilegium – men også et stort ansvar.

Fællesskaber fungerer kun, hvis vi alle bidrager til dem.

Derfor også en særlig tak til jeres elevråd, som er dem, jeg kender bedst indtil videre. Jeg sætter meget stor pris på vores snakke og dermed dialog med jer alle gennem jeres dygtige elevråd.

Marselisborg er jeres skole, det er jeres uddannelse – derfor er netop jeres stemme rigtig vigtig, når vi sammen skal gøre en god skole endnu bedre.

Julen er ikke blot pebernødder, ondt i maven og gaver.

Julen er en god anledning til at stoppe op og overveje, hvilken rolle vi selv spiller i de fællesskaber, vi er en del af.

Om vi er dem, der lukker andre ind – eller dem, der ubevidst kommer til at lukke nogen ude.

Små handlinger kan gøre en stor forskel.

Når vi mødes igen efter ferien, håber jeg, at vi fortsat vil værne om det fællesskab, der gør Marselisborg til mere end bare et gymnasium.

Et sted, hvor traditioner binder os sammen, men hvor der også er plads til nye – og til nye mennesker, som jeg selv for nylig har været.

Rigtig glædelig jul og et godt nytår til jer alle.