Af Kjeld Jensen (Marselisborg Gymnasium) og Jeppe Kragelund (GL’s hovedbestyrelse)

Baggrund og mål

Baggrunden for nedenstående forslag er, at nogle ledere desværre har skabt usikkerhed omkring aflønning af kollegaers arbejde ved ikke løbende, at (ville) tage stilling til medarbejdernes tidsregistrering.

Målet er, at lægge op til debat omkring en ny håndtering af opgørelser af vores tidsregistreringer. Vi skal have fjernet usikkerhed omkring merarbejdsopgørelserne og fokus på kunstigt “præcise” normer ved at indbygge en større fleksibilitet i vores tidsregistreringssystem, samt sikre en løbende forventningsafstemning mellem leder og medarbejder omkring forventninger til arbejdets udførelse, så arbejdsrelaterede aktiviteter ikke med (lang) tilbagevirkende kraft kan klassificeres som “ikke arbejde”.

Nedenfor skitseres nuværende praksis omkring opgørelse af arbejdstid ved normperioden afslutning. Derefter præsenteres et bud på en ændret mere fleksibel praksis.

Den nuværende praksis – fast skæringsdato for opgørelse af årsnorm

Tid for aendringerDen nuværende praksis er, at der til en bestemt dato på året, typisk ved kalender- eller skoleårets afslutning laves en opgørelse over medarbejdernes arbejdstid og der sammenlignes med normen. Det skal tilstræbes fra både leder og medarbejders side, at arbejdsmængde og tilrettelæggelse sikrer, at registreret arbejdstid og normen er ens på skæringsdagen.

Forslag til ændret praksis:

Den pligtige arbejdstid opgøres til et timetal pr. uge. For fuldtidsansatte er det 37 timer pr uge.

Der indføres en flekskonto, dvs. at der hver uge opgøres, om man har arbejdet over eller under det normerede timetal. Hvis man i en uge har arbejdet for meget forøges flekskontoen med dette tal, mens flekskontoen reduceres, hvis man har arbejdet for lidt.

Eksempel:

Uge nr. 5 6 7 8 9 10
Flekskonto primo ugen 20 25 33 -4 -9
Reg arbejdstid 42 45 0 32 44
Normeret tid 37 37 37 37 37
Difference i arbejdstid 5 8 -37 -5  7
Flekskonto ultimo ugen 25 33 -4 -9 -2

Der indføres et fleksinterval ( + xx / – yy timer), dvs. flekskontoen kun må være mellem disse to tal.

Hvis flekskontoen nærmer sig grænserne, mødes medarbejder og nærmeste leder og drøfter situationen.

Er der grundet arbejdstilrettelæggelsen og omfanget af opgaver ikke mulighed for at få bragt sin flekskonto ned, honoreres flekstimer som merarbejde (faktor 1,5) (afspadseringsdage eller lønkroner) – dette kan ske på vilkårlige tidspunkter på året.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.