Spørgsmålet er stillet i et åbent brev til Undervisningsminister Merete Riisager og Finansminister Kristian Jensen af elever, lærere, ledelse og bestyrelse på Odder Gymnasium.

Et samlet Odder Gymnasium er stærkt bekymret over de konsekvenser, som de massive nedskæringer på ungdomsuddannelserne nu og i de kommende år vil få på kvaliteten af de unges uddannelse.

I brevet ydres et håb om, at de ansvarlige politikere vil være åbne om, hvad konsekvenserne af deres nedskæringer vil blive. Nedskæringerne er IKKE et udtryk for “effektiviseringer” og “en sund øvelse”, som nogle politikere har udtalt – nedskæringerne vil kort og godt forringe kvaliteten af de unges uddannelser.

Læs hele det åbne brev her: Brev til ministrene Odder Gymnasium

Tidligere har Mulernes Legatskole også ytret deres store bekymringer i et åbent brev, som kan ses her: Bøn fra Mulernes Legatskole