“Hvorfor må vores kammerat ikke gå på vores skole længere?” Sådan spørger eleverne på Alssundgymnasiet Sønderborg i morgen fredag den 26. november, hvor de har arrangeret et støttearrangementet for deres syriske kammerat, som skal sendes til et udrejsecenter i ubestemt tid, mens sagsbehandlingen vedr. udvisning foregår.

Som uddannelsesperson deler jeg elevernes undren. Uddannelse er forudsætningen for at deltage aktivt i et samfund, uanset om det er det danske, det syriske eller et helt tredje. Derfor giver det rigtig god mening at erstatte ventetiden i udrejsecenteret med et klasselokale blandt gode kammerater og undervisning med afsæt i vestlige værdier som demokrati, menneskerettigheder etc…..