I 1991 fik erhvervsgymnasierne selveje og i 2009 fulgte de almene gymnasierne med. Selveje betyder, at institutionerne drives af offentlige midler med retten til at gå fallit, som det lidt populært siges.

Selvejet har som styreform medført, at ledelser og bestyrelser tvinges ind i en styringslogik, som hører til i private virksomheder, hvor kerneydelsen så at sige er at generere et  overskud til aktionærerne.

De seneste år har vi set gymnasier, der på det nærmeste har været forhekset af selvejelogikken – sorte tal på bundlinjen prioriteres over alt andet.


Offentlige institutioner opererer ikke på markedsvilkår – de er styret af politiske prioriteringer.

Denne “virksomhedstankegang” er imidlertid misforstået. Offentlige institutioner opererer ikke på markedsvilkår – de er styret af politiske prioriteringer. Uddannelsesinstitutioner skal ikkegenerere overskud, og de skal ikkegå i konkurrence med hinanden om “kunder” og “ydelser”.

Vi skal stille krav til selvejet. Læs hele artiklen her