af Jeppe Kragelund

Rektor Alssundgymnasiet Sønderborg

Kære studenter

Stort tillykke med jeres huer og jeres studentereksamen.

Afslutningen på gymnasielivet er en helt særlig tid og ikke mindst i år, hvor COVID-19 har vendt op og ned på tilværelsen for mennesker over hele kloden.

Nogle har mistet livet, andre deres kære, og mange har oplevet en angst og magtesløshed snige sig ind i deres liv.

Samfund og menneskers sårbarhed er blevet udstillet, men samtidig har fællesskabet vist sit værd.

I den frie del af verden er vi ikke vant til at gradbøje retten til individuel frihed. Frihed for den enkelte ses som noget ubetinget godt, men frihed skal gradbøjes. Frihed for den enkelte skal kunne tilsidesættes for at styrke de fællesskaber, som vi er en del af, og som reelt er grundlaget for vores frihed.

Stærke fællesskaber bæres af værdier og traditioner. Et stærkt og velfungerende samfund er et samfund, som har balance mellem den individuelle frihed og fællesskaber.

Det er sådan et samfund, som I er heldige at vokse op i.

Det er sådan et samfund, I skal bringe videre, udbygge og styrke.

Gennem jeres gymnasietid har I fået en bred faglig viden, som gør jer i stand til at være kritiske, reflekterende og oplyste borgere med en almendannelse som kompas for, hvordan jeres viden kan og skal bruges og ikke misbruges.

Hvordan udfordres magthavere, samfundsinstitutioner og autoriteter på en konstruktiv og udviklende måde?

Hvordan forvalter jeg min egen frihed i et stærkt fællesskab, så frihed og fællesskab kan gå hånd i hånd?

Hvordan dyrkes og udvikles nære, nationale og globale fællesskaber?

Svarene ligger ikke lige for, men I har med jeres studentereksamen de bedste forudsætninger for på sigt at finde svarene. I kan nu som individer bedre forholde jer til fællesskabets regler, og der er måske endda flere, der gerne vil lytte til jer. For den enkeltes viden og kompetencer kommer hele fællesskabet til gode.

Coronakrisen har lært os et nyt udtryk: “Sammen, hver for sig”.  Og det er netop det fællesskab, som har bevirket, at der nu er så godt styr på smittespredningen i Danmark, at det er muligt at give jer en velfortjent traditionsrig afslutning på jeres gymnasietid.

Netop nu udspilles en livsbegivenhed for jer, som ikke bare kunne skubbes til en anden god gang.

Den sidste tids usikkerhed, om det i år ville være muligt at holde de stolte studentertraditioner i hævd, gør min glæde ved at kunne afholde en dimission for jer endnu større.

Det blev også muligt at holde en rigtig god og hyggelig sidste skoledag. Jeres humør og dagens gode stemning overskred zonemarkeringerne med hvidt kridt på det grønne græs. Tak for en god dag.

Også tak for hueceremonien, hvor champagne, flag og håndsprit kæmpede en ulige kamp om opmærksomheden med jer nyudsprungne studenter og jeres tydeligt stolte familier.

Og ja selv studenterkørsel lod sig gøre. En politisk mærkesag for alle borgens partier, der viser, at fællesskabers betydning anerkendes og prioriteres – også hos partiledere. 

Det var åbenbart også en god dag i går, sådan ser det i hvert fald ud i jeres blikke.

At få rusket op i den hverdag, som har det med at drøne forbi, har for mig og sikkert også for andre været en anledning til refleksion.

Pludselig en dag i marts stod alt stille – helt bogstaveligt.

Alle på skolen og i store dele af samfundet var sendt hjem. Hverdagen med dens rutiner var en by i Rusland.

Men fra det uvante spirede nye måder at gøre tingene på forbløffende hurtigt frem overalt i vores samfund.

I undervisningsverdenen blev undervisning i klasselokaler og gruppearbejder på skolen erstattet med virtuel undervisning med benløse folk i gitterstruktur på laptoppen.

I tog opgaven på jer med en imponerende seriøsitet. Nogen med morgenhår og nattøj hele dagen, men lad det ligge. 

På teenageværelset duftede kaffe og håndsprit om kap i kampen mod henholdsvis døseri foran skærmen og den frygtede coronavirus.

Som dagene skred frem, føltes de dog længere og længere. Teenageværelset har sine begrænsninger. Værdien af social omgang med kammerater i skolen er en uhyre vigtig del af at trives og udvikle sig som menneske.

I skal vide, at I har været savnet her på skolen. Det er blevet tydeligt for os alle, hvor meget liv og glæde I bringer til skolen hver eneste dag. I er skolen, og I giver vores arbejde mening. Hermed en tak fra alle mine kollegaer. De har savnet jer og vil komme til at savne jer. Tak til jer studenter for tiden på AGS, og tak til jer forældre for lån af jeres dejlige unge mennesker.

Traditioner betyder meget, rigtig meget. Det opdager man, når de bliver udfordret. 

Traditioner fastholder værdier og binder os sammen både her og nu og gennem generationer, men mønten har også en bagside. Vi skal tage os i agt for, at vores egen tolkning af traditioner ikke gør os intolerante og handlingslammede gennem en fasttømret forventning om, hvordan den enkelte tradition skal være.

Ved udfoldelse af en tradition skal der være plads til, respekt for og anerkendelse af, at andre udlever traditionen på en anden måde.

Traditioner skal opbygge fællesskaber, ikke fjendskaber. 

Traditioner skal opbygge fællesskaber, ikke fjendskaber. 

I har været med til at udvikle gymnasiets tradition for sidste skoledag. I år kunne vi ikke servere mad fra en fælles grill og måtte finde på noget nyt. Løsningen blev indkøb af bålfade til alle klasser. En ny sidste-skoledag-tradition så dagens lys, for det var superhyggeligt med egne bål og madlavning. 

I har også som den første årgang gravet tidskapsler ned. Hermed har I været med til at skabe en ny tradition for elever efter jer. 

Der er selvfølgelig ændringer og forandringer, som man bestemt ikke ønsker sig, og som man ikke uden videre skal adoptere til sine traditioner.

Skal jeg ødelægge den gode stemning ved at nævne den aflyste gallafest eller AGStival?

Den aflyste gallafest afstedkom talrige bekymrede mails. I den mere alvorlige ende kan jeg nævne en pige, som bekymrede sig for, om hun nu stadig kan passe sin gallakjole, hvis festen flyttes helt frem til jul.

De mange mails er udtryk for, at de to fester repræsenterer traditioner, som vil leve videre, når sundhedsrisikoen igen tillader det, det tør jeg godt love. Om kjolerne så skal syes ind, ud eller op, skal jeg ikke blande mig i.

En tradition, som ikke gik i vasken, men som var tæt på, var vores mulighed for at holde denne dimission med gæster udefra. Det havde være rigtig ærgerligt, hvis vi skulle have undværet jeres familier i dag.

At tage en studentereksamen og at udvikle sig til et ungt og senere voksent menneske kræver god opbakning hjemmefra.

Studenter, send derfor en tak til mor, far, søskende, en god ven/veninde, en lærer eller en helt anden, som har været der for jer, både når det har været nemt, og når det har været svært.

Jeres familiefællesskab har også en andel i jeres flotte studenterhuer.

Studenterhuen symboliserer formelt set en bestået studentereksamen og bæres som en vidnesbyrd på opnået dannelse og bred faglighed, men for jeres stolte forældre betyder huen også, at de er tæt på at skulle sige definitivt farvel til en barndom med jer.

Med huen på hovedet – og ikke i hånden, om man vil – er I for alvor klar til at stå på egne ben og præge det samfund, som I skal være voksne i.

Huen forpligter. Den symboliserer visdom, indsigt og dannelse, som I sammen skal bruge for at skabe en god fremtid for jer selv og for os alle. For fællesskabet.

Der er udfordringer nok. Der bliver, heldigvis vil jeg sige, brug for al jeres viden, kreativitet og gåpåmod.

Aktuelt ser jeg tre store udfordringer:

  1. Klimakrisen.
  2. Manglende global lighed i forhold til økonomiske ressourcer og etnicitet, senest aktualiseret ved bevægelsen Black Lives Matter.
  3. De senere års svækkede globale samarbejder. Usikkerheden om en ny verdensorden.

Løsninger på alle tre udfordringer finder sine svar i de fagområder, som I er blevet præsenteret for i gymnasiet og i den almendannelse, som I har opnået.

På hver jeres måde vil I nu bruge jeres studentereksamen som springbræt til videre uddannelse. En dag er det jer, som tegner morgendagen, og hvis I er repræsentative for den næste generation, så er der grund til optimisme.

Kære studenter, I har om nogen oplevet, hvordan verden kan blive vendt op og ned på et splitsekund. Vi er blevet mindet om, at det er umuligt at forudsige, hvad morgendagen bringer. Uanset hvor god, hvor detaljeret og hvor omhyggelig planlægning du har lavet, så er det ikke givet, at din plan holder stik. Men lav en plan, og sæt mål alligevel, men lad dig ikke slå ud, hvis målet og vejen ændres undervejs.

To skridt frem og ét tilbage, er et skridt frem.
Uforudsigelighed er livets følgesvend.

To skridt frem og ét tilbage, er et skridt frem.

Uforudsigelighed er livets følgesvend.

Med huen på hovedet har I uanede af muligheder, men dermed også et hav af valg og fravalg, som skal gøres. Det kan være hårdt. Hvad er rigtigt, og hvad er forkert?  Hvad giver mening for mig selv? Hvad vil jeg med livet?

Det er ikke nemt at træffe valg. Var valget rigtigt eller forkert i situationen viser sig måske først senere, måske aldrig.   

Derfor skal I tro på tilfældigheder og gribe de muligheder, som ligger foran jer.

Se positivt på det, som byder sig.

At starte på voksenlivet svarer til at komme til en ny storby. Man kan godt føle sig alene, selvom man er omgivet af mennesker. Det tager tid at orientere sig. I starten går man lidt frem og lidt tilbage. Man gør sine cirkler større og større. Fikspunkter registreres, og fortrolighed opnås ved at gå i det samme område flere gange.

Google Maps kan med en mekanisk stemme og vibration nemt lede dig direkte til en indtastet destination i byen. Hvis destinationen er målet, er det en effektiv måde at finde vej, men fik du oplevet og lært byen at kende? Måske det havde været bedre at spørge en lokal om vej. De lokale kan lægge sjæl og stemning ind i deres rundvisning gennem byen.  

Lad ikke målet være dit endemål, men selve din vandring rundt i livets by.

Byen opleves, mens du går rundt i den. Livet skal leves undervejs.

Bevæg dig skridt for skridt. Nogle skridt vil føre dig til en blindgyde, andre til nye og åbne pladser.

Måske jokker du i en hundelort, måske finder du en tyver – det kan du ikke planlægge hjemmefra.

Måske jokker du i en hundelort, måske finder du en tyver – det kan du ikke planlægge hjemmefra.

Tør lorten af din sko, saml tyveren op.

Gå videre. Skridt for skridt.

Smil til folk på din vej.

Du er ikke længere fremmed.

Nu er det dig, som viser vej til den gode cafe, den stille park og det gamle teater. 

Byens fællesskab bygges op af en mangfoldighed af mennesker.

Vi sætter alle fodspor. Skridt for skridt. Hver for sig og alle sammen.

Kære studenter held og lykke i fremtiden.

Hermed dimitterer jeg årgang 2020 fra Alssundgymnasiet Sønderborg.