Dimissionstale 2019 Alssundgymnasiet Sønderborg
Stort tillykke
Så sidder I her…
Nervøsitet og spænding er udskiftet med den hvide hue.
De sidste uger har været ret specielle – og jeg kan sige jer, at det kan godt være, at I har været nervøse, men det har ikke været noget i forhold til jeres familier. Gaden har udenfor eksamenslokalerne været fyldt med nervøs småsnakken. “Kommer hun snart ud”, “han må da være færdig om lidt”, ”nu er der gået en time”. I var ventet kære studerende, og mængden af kransekage, champagne og flag taler sig eget sprog.
Tak til jer alle for at skabe så gode rammer om de sidste eksamensdage. Tak for at bakke op om både de unge mennesker og om os som skole.
Jeg havde gerne skålet med jer – hver og en, men når jeg har sagt “nej-tak” til glas med bobler, så skyldes det ene og alene frygten for avisoverskrifter som “AGS-rektor fuld flere dage under studentereksamen”.
Kære forældre, bedsteforældre og søskende – også stort tillykke til jer. Hvor kan I være stolte. For I har selvfølgelig også en andel i huen. At udvikle og forme et menneske er ikke noget, man kan eller skal institutionalisere. Vi dannes som mennesker gennem samvær med andre og gennem de input, som vi får af både social og faglig art – ude som hjemme.
Og ja, helt banalt, kære forældre, så har I jo også en mere praktisk andel i huen – for som man siger: Uden mad og drikke, dur helten ikke.
Tænk på alle de gange, hvor I har stået alene tilbage med opvasken, fordi den unge studerende pludselig er forsvundet med disse ord: “Jamen, vi har en vigtig aflevering for til i morgen, så smutter lige op på mit værelse, har simpelthen så travlt”. Og ja, selvfølgelig tager man da gerne opvasken alene igen igen igen, vi ved jo alle, hvor vigtigt det er at støtte de unge mennesker i at tage en uddannelse. Uddannelse er vejen til muligheder og dermed livskvalitet.
Men kære forældre, til jer vil jeg sige, at jeg er sikker på, at tiden nu bliver en helt anden – opvasken skal I ikke længere tænke på – den klarer de unge, i dyb taknemmelighed for jeres støtte og opbakning gennem hele deres barndom og frem mod denne store dag.
Kære Studenter
I har nu færdiggjort jeres gymnasiale uddannelse. Et solidt og godt fundament for resten af jeres liv er lagt. En festlig og højtidelig dag som denne er også en dag, hvor vi som uddannelsesinstitution, dvs. alle os, som har fulgt jer på vej mod huen, med rette kan ranke ryggen og være stolte af vores arbejde.
I kantinen har de altid haft et smil og AGS-burger klar til jer. Pedellerne har sikret, at alt bare fungerer rundt om os. Lys, varme og el og ja, hjælp til festerne – kort sagt de har sørget for, at det hele bare virker. Kontoret har sørget for, at papirerne effektivt er blevet behandlet og ordnet, og de har altid været klar med praktisk hjælp til blanketter, spørgsmål om SU eller udlevering af en hovedpinepiller. Jeres undervisere har med stort fagligt og personligt engagement time for time indført jer i nye faglige emner.
Kan jeg få jer til at give personalet på AGS en hånd?
Det er virkelig fantastisk at følge jeres udvikling fra den første dag her på AGS, hvor I stod mere eller mindre nervøse og usikre og så til i dag, hvor glæden stråler ud af jer.
Jeg ved godt, hvor meget det har krævet af jer hver især for at komme hertil – sådan! Hvor er det flot. Herfra endnu et stort tillykke.
Udover huen og glædesglimt i øjnene så får I om lidt jeres eksamensbevis. Et bevis på, at I har gennemført en almen studentereksamen. Dette bevis kan nu danne rammen om resten af jeres liv.
Som symbol på dette har jeg taget et par forskellige rammer med.
En ramme skal, ja måske ikke så overraskende, netop danne rammen om noget. Den står ligesom her og higer efter at blive udfyldt med et eller andet – helt som jeres eksamen. Den viden og de færdigheder, I har opnået, kan nu danne rammen om noget. Hvad dette noget er, vil jeg komme tilbage til.
Først vil jeg gerne have, at I lægger mærke til, at der står forskellige tal på rammerne. Ikke to af dem er ens. Nogle rammer er store, nogle er små, nogle er kvadratiske, og nogle er aflange. Rammernes form er angivet med to tal – højde gange bredde. På en ramme står der 11 x 18, på en anden står der 7 x 12.
Jeg kan faktisk gøre det hele endnu mere simpelt og beskrive hver ramme blot med et tal, fx arealet af rammen.
Tallene fortæller langt fra alt om rammen og da slet ikke, hvilket motiv den med tiden skal danne rammen om.
Kan vi være enige om, at det er for simpelt og unuanceret at beskrive disse rammer blot med tal??
Sådan vil det også være med jeres eksamensbeviser – det er også en række tal, som tilmed igen udtrykkes i et enkelt tal, nemlig et gennemsnit.
Ja, pas nu på med de tal. Et menneske eller for den sags skyld de fagligheder og færdigheder, som vi har givet jer, kan ikke reduceres til et tal. Det vil være fattigt og unuanceret.
Ja, pas nu på med de tal. Et menneske eller for den sags skyld de fagligheder og færdigheder, som vi har givet jer, kan ikke reduceres til et tal. Det vil være fattigt og unuanceret.
Et maleri vurderes på dets udtryk og komposition – ikke på “højde gange bredde”.
Jeg glæder mig til at opleve og se, hvordan I hver især vælger at fylde jeres ramme ud. Stille og roligt skal I opbygge jeres livsbillede i netop jeres ramme. Lad billedet udvikle sig hele livet. Lad være med at male motiver over, men se i stedet tilbage på jeres udvikling og vær stolt af den vej, som I og tilfældighederne undervejs har valgt.
Lad mig prøve at tegne et billede af den generation, som jeg ser her foran mig, og som skal fylde samfundets mange rammer ud i fremtiden.
Først ser jeg et billede af en:
Generation af verdensborgere
I er den første generation, som med få klik på jeres devices kan kommunikere med andre rundt om i hele verden. En nyhed, et tweet, et opslag når verden rundt på blot få sekunder.
I er den første generation, som oplever en rigdom her i den vestlige verden, som gør det muligt at rejse ud i verden og opleve steder, som tidligere generationer kun havde mulighed for at læse om.
Verden er blevet mindre, vi er forbundet på kryds og tværs. I bliver eller er allerede en del af den globale verden, en fantastisk spændende udvikling, men også en udvikling som kræver mod og viden at være med i.
At være en global verdensborger stiller krav. Alt det fremmede derude kommer meget tættere på, ja nogle gange helt ind i stuen eller på teenageværelset. Vi skal forholde os til fremmede folkeslag og deres kulturer ikke blot på rejser, men også i hverdagen.
Med jeres gymnasieuddannelse har I fået kendskab til verdener, som I ikke kendte. Jeres undervisere har guidet jer til nye oplevelser, til ny viden, til ny indsigt, som nu ligger lige under jeres studenterhuer og venter på at blive bragt i spil og udbygget, og det er jeg sikker på, at I vil gøre. For jeg ser også et billede af en generation, som i den grad er parate og villige til at tage ansvar.
Vi har netop været igennem en valgkamp, hvor ungdommen om nogen fik sat klimaet på dagsordenen – flot.
Ungdommen lader sig ikke skræmme af, at klimaet er en global krise. Ungdommen forfalder ikke til den nemme løsning ved at tænke: ”Argg… verden er så stor, mit lille bidrag betyder alligevel ikke noget.” Næ nej, ungdommen er gået forrest og har fået os andre til at tro på, at vi hver især som individer og som enkelte lande kan og skal gøre en forskel på den globale scene.
Når vi nu er ved at tale om udfordringer og i dette tilfælde klimakrisen, så er der for mig ingen tvivl om, at det bedste svar på de udfordringer, vi som mennesker står overfor, er – ja rigtig gættet: uddannelse.
Klimakrisen kan kun løses ved at gøre brug af de færdigheder og kompetencer, som I har fået gennem jeres studentereksamen.
Så kære ungdom: Med huen og dermed viden følger også et ansvar til at gøre brug af jeres viden og kompetencer til at finde løsninger på de udfordringer små som store, som vi mennesker står overfor.
Kort sagt: svaret på udfordringer er uddannelse.
Uddannelse er også vejen til et samfund med mindre kriminalitet, bedre helbred, bedre levestandarder, højere lighed og ja sidst, men ikke mindst, højere livskvalitet for den enkelte.
I kommer ud til et samfund, som kræver rigtig meget af jer
I kommer ud til et samfund, som kræver rigtig meget af jer: Et højt videns- og informationsniveau. Det kan være nemt at falde i “bekvemmelighedsfælden” og basere sine input i debatten på ”synsninger” og ”mainstream”.
Med jeres huer er I rustet til at udfordre og bringe jeres viden i spil.
I har lært at stille spørgsmål, I har lært at analysere, og I har lært at reflektere.
I må ikke stille jer tilfredse med debatter og konklusioner baseret på usaglige påstande eller direkte falske nyheder – såkaldte fake news.
Man kan synes, at det er en dejlig aften, men man kan ikke bare fx synes, at unge er mere voldelige, dovne eller stressede end tidligere.
De sidste udsagn skal baseres på viden, undersøgelser og empiri.
Vi ser i den politiske debat både i udlandet og herhjemme, at mennesker og sågar hele befolkningsgrupper uberettiget lægges til had eller tillægges motiver.
Vi ser i den politiske debat både i udlandet og herhjemme, at mennesker og sågar hele befolkningsgrupper uberettiget lægges til had eller tillægges motiver.
At uddele uberettiget skyld avler had.
At uddele uberettiget skyld avler had.
Vi kender det fra os selv: “Hey, hvorfor har du taget min mobiloplader inde i klassen – nasserøv og tyveknægt? Du er sgu da heller ikke til at stole på.”
Mærk lige efter nede i maven, hvor ondt det vil gøre at få sådan en omgang uberettigede beskyldninger smidt i hovedet.
Vi har i dette forår været vidne til en ubeskrivelig ond og modbydelig terrorhandling i Sri Lanka, hvor en dansk mor og far mistede tre af deres fire børn – ikke ved et uheld, men ved kyniske drab. Flere hundrede mistede livet, og endnu flere mistede deres allerkæreste.
Hvad, der kan fremavle så meget had og ondskab, er for mig ubegribeligt – og måske skal jeg være glad for det. Men jeg er sikker på, at dialog med afsæt i respekt for hinanden og hinandens værdier er vejen til en tolerant og fredelig verden.
Sri Lanka virker langt væk, men også herhjemme er vi vidner til spændinger mellem samfundsgrupper og tilmed personer, som dyrker og fremmer disse spændinger.
Vi har i den seneste valgkamp været vidne til, hvordan en racismedømt Rasmus Paludan er blevet kendt gennem YouTube-profilering og dermed uden tilstrækkeligt kritisk modspil.
Pludselig stod han side om side med partiledere på landsdækkende tv og udskammede hele befolkningsgrupper.
Vi har ytringsfrihed i Danmark, ja tak for det, men vi har ikke ytringspligt, og vi skal tage ansvar for de udsagn, vi ytrer.
Kære unge: Mød idioti med dialog og argumenter og aldrig med provokationer og vold. Viden og dialog er det stærkeste våben, og det bringer I med jer – huen på jeres hoveder er symbolet på dette.
Samtaler fremmer forståelsen.
AGS er en miniature
AGS er en miniature af samfundet og vores omverden, som I nu er rustet til ikke blot at gå ud i, men også blive en aktiv del af.
I har opnået en bred faglig viden indenfor mange fagområder:
Renæssancekunst, tyske verber, Newtons faldlove, EU’s politiske institutioner, farvekompositioner, fotografiske virkemidler, integralregning, iltoptag i muskler, klassiske sportsgrene, verdens religioner, latinske verber, og og og… listen er lang.
I har fået en gave – for viden er adgang til ny indsigt og nye oplevelser.
Ja ja… gave og gave – sådan følte I det måske ikke just de tidlige morgener i det fyldte klasselokale. Lad os nu bare være ærlige her i en lille lukket kreds. Enkelte af jer har sikkert i ny og næ tænkt jeres, når endnu en dybt engageret lærer kommer ind i klassen og får sit fag til at lyde som værende hvis ikke det vigtigste i verden, så det allervigtigste.
Jeg lover jer, at uanset hvor nørdede jeres undervisere har virket, og hvor meget de har insisteret på, at lektien og afleveringen i netop deres fag er vejen til højeste lykkeniveau – så tro mig, de har villet jer det bedste.
Enkelte af jer er sikkert efter 42 minutters indføring i afstemning af redoxreaktioner eller analyse af Herman Bangs Ved vejen blevet strejfet af tanken “Hvad skal vi bruge det til”, og nu er det svært ikke at komme til at lyde gammel og bedrevidende, når man skal svare på det spørgsmål. Men jeg gør alligevel et forsøg.
Alt her i livet må og skal ikke have en direkte nytteværdi. I er ikke blot uddannet til arbejdslivet, I er uddannet til livet, til at male jeres eget livsbillede.
Gøres viden op i nytteværdier, reduceres hele grundlaget for viden og udvikling. Viden skal mødes med et åbent og nysgerrigt sind. Med viden får vi adgang til nuancer, og livsbilledet bliver detaljeret.
Med viden kan vi med respekt møde mennesker fra andre kulturer og med andre historier. Med viden og overskud vil vi ikke se forskelligheder som en trussel, men som en berigelse.
Den gave, I får med herfra, kalder vi almendannelse. Tag den og brug den med respekt.
Du kom med alt det der var dig
”Du kom med alt det der var dig”. Sådan starter den sidste sang, som vi skal synge i dag.
Du kom med alt det der var dig
og sprængte hver en spærret vej
og hvilket forår blev det!
Kære studenter
I gjorde det – hver og en af jer “kom med det, der var dig”
I kom her til AGS for tre år siden – sikkert med sommerfugle i maven.
Hvad er alt det nye?
Får jeg nogle gode venner og veninder?
Hvad med det faglige? Bliver det for svært?
Er der for meget at lave?
Sommerfuglene er nu ude af maven. Eftermiddage, aftener og weekender med lektier og afleveringer fylder pludselig ikke så meget, og det føles, som om arbejdspresset pludselig er fløjet væk sammen med de legesyge sommerfugle på en dejlig sommerdag.
Men husk, at det faktisk var udfordrende at tage en studentereksamen. Det er ikke noget, man bare lige sådan gør.
Tag den med videre i livet, og hav respekt for jeres egen præstation. Husk at tænke tilbage på disse tre år både med det sure og det søde, og sig til jer selv: ”Jeg gjorde det – det kan jeg gøre igen”.
“Og hvilket forår blev det”
At livet det er livet værd
på trods af tvivl og stort besvær
på trods af det, der smerter
At være menneske er at kunne tænke, reflektere og bekymre sig, men også at kunne glæde sig. Vi oplever som mennesker alle både med- og modgang, sådan er det at være menneske.
Men husk, at livet det er livet værd – på trods at tvivl og stort besvær.
At stå med en tom ramme kan virke angstprovokerende, men tag det nu roligt.
I skal have lov til stille og roligt at skabe jeres egen fremtid – lad ikke andre gøre det.
Tag din hue med dig, som symbol på, at du har “sprængt hver en spærret vej” – og kan gøre det igen.
Mal dit billede, fyld din ramme ud.
Grib de muligheder, livet giver.
Tag patent på din fremtid.
Brug din viden – gør livet større ikke mindre.
Vi her på AGS er så stolte af at kunne sende jer dejlige unge mennesker ud i verden. Vi ved, at I her på AGS netop har lært at have respekt for værdien af viden, dialog og refleksion. Vi er sikre på, at I vil bringe disse værdier med jer videre.
Husk, at viden og uddannelse forpligter. Endnu engang stort tillykke.
Hermed dimitterer jeg jer som studenter fra Alssundgymnasiet Sønderborg 2019.
/Jeppe Kragelund, rektor 2019-06-28