Er der reelt en vilje til et forlig?

Torsdag nat tog de kommunale topforhandlere hjem fra Forligsinstitutionen UDEN en aftale, måske endog uden at være tættere på en aftale – er det tegn på at konflikten kommer? NEJ, det kan man IKKE konkludere. Så længde forligsmanden indkalder til møder og der forhandles, så ER der håb om, at OK18 ender med en  forhandlet løsning fremfor en konflikt.

De kommunale forhandlinger brød IKKE sammen i nat. Det kommunale område mødes igen søndag, men inden da – hvilket er ret afgørende – er forhandlerne på det statslige område indbudt til møder i Forligsinstitutionen lørdag den 14. april kl. 10.00.

Det er Sophie Løhde, som reelt sidder med de afgørende brikker før puslespillet kan lægges. Knasterne vedr.  lønspørgmål og “den betalte forkostpause” (læs: ret til at spise sin mad i arbejdstiden) skal løses på det statslige område. Derfor var det også  utænkeligt, at det kommunale område i går og i nat kunne lande en løsning på de to områder uden om “Staten”.

Det er dermed “først” forhandlingerne i weekenden, som vil vise om vi kører mod forlig eller forligs, og dermed vil kunne give os et svar på spørgsmålet:

Er der reelt en vilje til et forlig?

Jeg håber, at det vil lykkedes forligsmanden af få løsnet de de tilsyneladende gordiske knuder, som hun er overladt med, men efterhåndende kræver det, at der er reel vilje fra Lars Løkke til at sende sin minister Sophie Løhde afsted med et bredere mandat på lørdag, hvis forligsmanden skal have en fair chance for at løsne dem for os.

____
Jeg vil endnu engang gøre opmærksom på, at vores overordnede overenskomstkrav bestemt IKKE er særligt vidtrækkende eller offensive. De skal nærmere ses som et forsvar for de rettigheder og forhandlingsaftaler, som tidligere blev betragtet som selvfølgeligheder. (se evt. her: OK18: Fællesskab og tillid er vores modsvar). Derfor tillader jeg mig, at efterspørge et bredere forhandslingsmandat til Sophie Løhde.