Ministre kommer,
ministre går,
uddannelser består..
eller også gør de ikke?
Jeg har i dag (torsdag den 26. september 2024) sammen med gode kolleger været til møde i Børne- og Undervisningsministeriet med minister Mattias Tesfaye vedr. hans og regeringens tanker om en ny ungdomsuddannelse.
Tesfaye vil lave en ny ungdomsuddannelse, som han vælger at kalde for gymnasiet.
”11 500 flere unge skal fremover kunne komme i gymnasiet”, fortæller ministeren, MEN pas på for udsagnet dækker over en helt ny brug af ordet “gymnasium” – FÆRRE vil i fremtiden kunne komme på de treårige gymnasiale uddannelser (altså de uddannelser, som vi i dag kalder gymnasier)!
Tesfayes nye uddannelse skal være for alle unge, som gerne vil have en mere praksisrettet ungdomsuddannelse og som påtænker at skulle videre mod en erhvervsuddannelse eller en professionsuddannelse.
Overordnet set rigtig fine tanker, men lån ikke fjer fra gymnasierne 
Den nye skoleform skal præsentere eleverne for værkstedsfag, og ministeren vil indrette værksteder på skolerne med fx svejseapparater. De boglige fag udbydes på lavere niveauer, end vi kender i dag, og dermed giver den nye uddannelse IKKE direkte adgang til universitetsuddannelserne.
Adgangskravet til den nye uddannelse skal være 02. Ministeren forestiller sig, at unge, som lige netop har klaret grundskolens eksamen (dvs. mindst 2 i gennemsnit), og som ikke kan komme på det “boglige gymnasium” på grund af et nyt karakterkrav på 6 eller helt op til 7, skal kunne optages.
Kort sagt så er der tale om en uddannelse, som slet IKKE minder om det gymnasium, som vi kender i dag. Derfor er det falsk varebetegnelse, når der tales om, at 11 500 flere skal i gymnasiet fremover. I realiteten betyder det, at langt færre unge får mulighed for at komme i det gymnasium, som vi kender i dag, nemlig de unge, som i dag kan starte på gymnasiet med en karakter på mellem 5 og 6/7 (karakterkravet er ikke meldt ud endnu, men både 6 og 7 nævnes). Disse elever vil fremover kun kunne vælge den praktiske ungdomsuddannelse trods det faktum, at de klarer sig rigtig godt i dag og typisk vælger en professionsuddannelse som fx sygeplejersker eller lærer – professioner, som der i dag er mangel på.
Jeg bliver bekymret, når jeg tænker på, at fx vores kommende sygeplejersker og folkeskolelærere fremover skal kunne optages på professionsuddannelserne med lavere faglige niveauer end i dag.
Det bekymrer mig også, at der vil ske en selektering af unge allerede efter 9. klasse. Det betyder, at drenge, unge med anden etnisk baggrund og unge fra udkantsdanmark fremover vil være et mere sjældent syn på de gymnasier, som vi kender i dag, hvilket vil gå udover sammenhængskraften i landet. Jeg håber, at ministeren vil have øje for den meget alvorlige problemstilling, så vi sammen kan komme med en god løsning på det.
Ministeren har rigtig mange gode visioner og ideer med sin reform, men der er også torne, som jeg håber, at han vil inddrage sektoren i at få fjernet. I sektoren har vi store erfaringer med at håndtere unge i den målgruppe, som ministeren gerne vil give et nyt tilbud. Her tænker jeg specielt på vores hf-uddannelser, som netop vil kunne danne grundlaget for dele af den uddannelse, som ministeren vil skabe.
Jeg håber, at Tesfaye har mod og vilje til at indgå i et samarbejde med sektoren, når visioner skal omsættes til praksis, for ellers er jeg bange for, at årtiers reform falder til jorden med et brag – de unge kan godt gennemskue indholdet af de forskellige uddannelser og de muligheder, som de giver (og ikke giver) efterfølgende i livet…
