GL’s tillidsfolk vedtog onsdag den 27. april overenskomstkrav til OK18

 

211 for. 0 imod. 0 der hverken stemte ja eller nej.

Flere krav tager, for mig at se, udgangspunkt i helt elementære forudsætninger for god tilrettelæggelse af vores arbejde, samt rammer om en god arbejdsplads, fx at man kan stole på at udført arbejde honoreres.

Et andet eksempel er åbenhed omkring budgettal. Naturligvis skal en medarbejder kende ledelsens overvejelser omkring tidsforbrug for en opgave for at tilpasse kvalitet og omfang af opgavens udførelse.

Et tredje eksempel er krav om jævn arbejdsbelastning. Det er hverken godt for arbejdspladsen eller den enkelte medarbejder med store pålagte udsving i arbejdstiden.

GL’s tillidsfolk fulgte også hovedbestyrelsens anbefalinger om at indgå i et forhandlingsfællesskab med de andre akademiske organisationer (AC). Vurderingen var, at vi står stærkest i fællesskab, omend vi så fraskriver os retten til at gå i konflikt for et af vores egne krav. (Samme strategi som ved de foregående overenskomster).

Hovedbestyrelsen går nu i arbejdstøjet og indarbejder gårsdagens forslag og kommentarer, som led i vores forberedelse af selve forhandlinger lige i begyndelse af 2018.

Krav:

– Åbenhed i og indflydelse på planlægningen

– Præcisering af bestemmelserne om merarbejde

– Jævn arbejdsbelastning

– Mere tryghed i ansættelsesforholdet

– Bedre TR-regler

– Bedre rammer for SU-samarbejdet

– Procentuelle lønforbedringer

– Forhøjelse af pensionsprocenten

– Reguleringsordningen videreføres

– Forbedring af den lokale løndannelse

– Lønforbedringer på sluttrin

– Forhøjelse af adjunkt-/lektortillægget

– Forskudttidstillæg på VUC

– Tillæg for arbejde på flere geografiske arbejdssteder

– Fagtillæg på erhvervsgymnasiale uddannelser

– Seniordage

– Deltidsansatte og rådighed

– Forbeholdskrav (Dvs. muligheden for at stille et modkrav i forhold til arbejdsgivers krav).