Et stort flertal af GL’s tillidsrepræsentanter siger NEJ TAK til rigid lov om begrænsning af formandsperioden til seks år.
154 af tillidsrepræsentanterne vil anbefale medlemmerne at stemme NEJ til en begrænset formandsperiode. 54 vil anbefale et ja, mens 8 undlod at stemme.
LISTE 3’s anbefaling til repræsentantskabet:
Citat:
Nej til rigid regel om begrænsningen af formandsperiode
Efter de nuværende love vælges GL’s formand blandt alle de medlemsvalgte medlemmer af GL’s hovedbestyrelse i forbindelse med konstitueringen. I respekt for medlemmernes indflydelse gennem hovedbestyrelsesvalgene, anbefaler vi, at stemme nej til ændringsforslaget, som vil begrænse medlemmernes indflydelse.
En formand, som har massiv opbakning blandt medlemmerne, skal selvfølgelig kunne genvælges som formand. Dette skal ikke forhindres af en rigid regel i GL’s love. Hvis bestyrelsesmedlemmer og medlemmerne finder en formand uegnet, så genvælges den “uegnede formand” ikke. Bemærk at der er konstituering og dermed valg af formand efter hvert hovedbestyrelsesvalg, så en formand kan ikke “blot blive siddende” efter de nuværende regler.
Lad ansvaret for valg af formand være funderet i valgresultatet og demokratiske principper.
Stem derfor NEJ til ændringsforslaget.
Læs mere her: http://gymnasieskolen.dk/tillidsrepr%C3%A6sentanter-til-gl%E2%80%99s-medlemmer-stem-nej-til-seks-%C3%A5rig-formandsperiode