Kære Merete Riisager
Jeg synes, at du gør afholdelse af eksamen unødigt konfliktfyldt og kompliceret.
Jeg deler dine bestræbelser på at minimere snyd til eksamen – naturligvis. Derfor skal der findes en løsning, som er både etisk forsvarlig og praktisk mulig.
Jeg foreslår:
Ministeriet stiller et program til rådighed for skolerne, som optager skærmbilleder af elevernes skærme under eksamen. Programmet analyserer skærmbillederne og rapporterer, hvis der er mistænkelig adfærd. Ved mistanke om snyd fra fx censorer kan man vende tilbage til logfilen og manuelt se optagelser af elevens skærm under eksamen.
(Se også: Snyderne skal ikke bestemme).
Citat fra udkast til bekendtgørelse
Stk. 6. Det er en forudsætning for, at eksaminanden kan anvende digitale hjælpemidler, herunder computere,
ved prøven, at eksaminanden giver institutionen adgang til at undersøge de anvendte hjælpemidlers
indhold, søgehistorik, logfiler mv. samt eksaminandens anvendelse af materialer, konti på sociale medier
mv. på internettet med henblik på udredning af formodning om snyd eller andre brud på eksamensreglerne.
Hvis eksaminanden ikke opfylder denne forudsætning, kan institutionen beslutte at iværksætte en sanktion
i henhold til bekendtgørelse om studie- og ordensregler m.v. i de gymnasiale uddannelser.
Information skriver den 20/10-2017 om Ministerens forslag:
