I disse dage forhandles der blandt de uddannelsespolitiske ordfører om regeringens gymnasieudspil: Gymnasier til fremtiden – parat til at læse videre. Om forhandlingerne fører til et forlig, delforlig eller sammenbrud inden det forestående folketingvalg vil jeg ikke forholde mig til, men hvorom alting er, så har regeringen med sit gymnasieudspil lagt et spor ud, som giver et fingerpeg om, hvor de politiske fokusområder skal findes.

Regeringens oplæg indeholde flere gode forslag og overvejelser men også mangler og uhensigtsmæssigheder. Jeg skitserer nedenfor nogle af de punkter, som er problematiske og uhensigtsmæssige i sin nuværende form, i håb om at bemærkningerne kan danne inspiration til det videre arbejde omkring udvikling af de gymnasiale uddannelser.

God undervisning koster

Mål og midler følges ad – også når der er tale om uddannelse.

Regeringen vil øge elevernes undervisningstimetal, MEN det sker desværre inden for den nuværende økonomiske ramme. Stærkt bekymrende.

Der synes i nogle politiske miljøer at være opstået en ide om, at hvis blot eleverne er mere tilstede på skolen, så sker der læring. Enhver med daglig gang på en skole ved at kvaliteten (og ikke “blot” omfanget) af undervisningen er afgørende for elevernes udbytte.

Det er bekymrende, hvis regeringen/forligskredsen ikke afsætter midler til nye aktiviteter eller som minimum peger på, hvilke aktiviteter skolerne ikke længere skal prioritere.

Kvantitet skal ikke betales med kvalitet!

Slå AT-eksamen sammen med et mundtligt SRP-forsvar

Jeg foreslår, at slå AT-eksamen sammen med et mundtligt forsvar af studieretningsopgaven (SRP) med tilhørende krav om metodiske overvejelser så faglige mål for både SRP og AT eksaminers.

Med den seneste debat i medierne omkring snyd (køb af opgaver og vel rigelig hjælp fra fx forældre) er der behov om nytænkning af SRP-eksamensformen. Ovenstående forslag er en oplagt løsning.

Krav om AA-studieretninger rammer begyndersprog

Regeringen foreslår, at studieretninger på stx fremover skal indeholde to fag på A-niveau (med undtagelse af “dekan-studieretningen”: MA A – Fy B – Ke B). AA-kravet bevirker, at A-fag udenfor studieretningen stilles væsentlig dårligere end i dag, da disse kun kan vælges, hvis eleven tager et ekstra (femte) A-niveaufag.

AA-kravet rammer derfor begyndersprog hårdt, som  fremover “kun” kan være på B-niveau, hvis de ikke er indeholdt i studieretningen.

Fastholder regeringens sit krav om AA-studieretninger i stedet for også at tillade AB-studieretninger, så kan den næstbedste løsning være, at eleverne skal kunne konvertere timerne (75) fra det nye C-niveaufag til et B -> A løft, så bl.a. begyndersprog kan afsluttes på A-niveau som i dag. Med denne “lappe-løsning” skal eleverne bruge 50 timer ekstra på et B->A løft og har et C-niveaufag mindre.

 

C-niveaufag må ikke udhules

Regeringen foreslår at reducere timetallet til enkelte C-fag fra 75 timer til 60 timer.

Det er en forkert vej at gå. Vi skal hellere prioritere den faglige fordybelse. Jeg opfordrer derfor til, at der ikke sætte timekrævende aktiviteter i søen på bekostning af den faglige fordybelse i enkelte fag.

De naturvidenskabelige elever får mindre naturvidenskab – kan det kaldes en styrkelse?

Regeringen foreslår, at tage 15 timer fra hvert af elevernes naturvidenskabelige fag på C-niveau og lade dem blive til et nyt NV-forløb på 45 timer. De 60 timer fra fjernelse af det nuværende NV-forløb skal sammen med 15 “nye timer” finansiere et nyt C-fag.

Det tidligere krav om, at et af de tre naturvidenskabelige fag på C-niveau skal løftes til B-niveau, genindføres. Det bevirker, at “ikke-naturvidenskabelige” elever igen får mere naturvidenskab (men dog 60 timer mindre end ved reformens start). Timetallet for disse elever stiger fra 285 timer til 350 timer, mens de ca. 3/4 elever, som allerede i dag har nat C->B, får en timereduktion fra 660 timer til 600 timer. Det kan vel næppe kaldes for “en styrkelse af naturvidenskab”?

Det virker besynderligt, at der reduceres i antallet af naturvidenskabelige timer for de naturvidenskabelige elever. Går det ikke imod de overordnede ideer i studieretningsgymnasiet, som havde som mål at prioritere fordybelse inden for bestemte faglige retninger?

En “lappe-løsning” på ovenstående kunne være at binde timerne fra det nye C-niveaufag til et naturvidenskabeligt fag for eleverne i de naturvidenskabelige studieretninger. Dermed opnås (næsten) status quo i timetallet for de naturvidenskabelig fag.

De naturvidenskabelige elever skal dermed vælge et naturvidenskabeligt fag på C-niveau, lave et ekstra nat C->B-løft eller nat B->A løft.

Alternativ skal forslaget om at fjerne de 60 NV-timer frafalde.

Tabellen er udarbejdet af de faglige foreninger i biologi, fysik, kemi og naturgeografi ifm. med en henvendelse til undervisningsminister Christine Antorini. Desværre har foreningerne fået et “ikke-svar” på deres ellers sober og saglige henvendelse – beklageligt.

Målretning af studieretninger – men regeringen er gået et skridt for langt

Regeringen har fokus på, at et gymnasieforløb (blandt meget andet) skal give gode muligheder for at læse videre. Det gøres bl.a. ved at målrette studieretninger. En studieretning,  som peger hen mod bestemte uddannelser (korte, mellemlange såvel som lange), skal indeholde de fag og niveauer, som kræves i det videre uddannelsesforløb. Det er en god målsætning, som jeg støtter, men regeringen er gået et skridt for langt i sine bestræbelser på at sikre eleverne de rette kompetencer. Det er for eksempel unødvendigt, at alle elever skal have matematik på B-niveau, hvis de går på studieretninger, som ikke peger frem mod studier, hvor matematik B er et krav. Faktisk søger ca. halvdelen af eleverne ind på en uddannelse, som ikke kræver matematik B. Hvorfor så lægge en unødvendig stopklods ind i deres uddannelsesforløb?

Omlagt skriftlig arbejde – Ja tak MEN omfanget skal være pædagogisk begrundet

Med krav om 50% omlagt skriftligt arbejde er regeringen gået for langt både i forhold til den praktiske tilrettelæggelse samt udfra et læringshensyn. Det skriftlige arbejde har ikke kun til formål at løse en konkret skriftlig opgave, men tjener også det vigtige læringsmål at gøre vores elever selvstændige i forhold til at kunne lave en fornuftig arbejdstilrettelæggelse, skabe egen motivation til at arbejde med en større opgave – meget væsentlige kompetencer både i forhold til deres videre studie- og arbejdsliv.

Omfanget og håndtering af omlagt skriftligt arbejde SKAL derfor være pædagogisk begrundet.

Foruden mine læringsmæssige bekymringer over for regeringens udspil, så vil det også have praktiske omkostninger i forhold til bindinger i elevernes skemaer.  Jo flere krav til skemaet, desto mindre fleksibilitet i forhold i forhold til at kunne vælge valgfag og niveauer, samt kunne deltage i andre aktiviteter som talentudvikling, studiekredse, lektiecafeer, skolekor, skolepolitiske arbejder etc.

For elever med stor transporttid vil meget lange skoledage også være et praktisk problem, og det vil give dem dårligere muligheder for at lave alle deres andre lektier.

 

 

Jeg ser frem til det videre arbejde med servicereformen og implementeringen og håber, at de endelige politiske beslutninger træffes i bred politisk enighed med væsentligt afsæt i input fra lærere og skoleledelser.