Forberedelse af strejke/lockout

Nedenstående er baseret på erfaringer fra Danmarks Lærerforenings konflikt i 13 fra oplæg af kredsformand i Kolding: Anders Petersen
Opsamlingen og tilføjelser er lavet af Jeppe Kragelund og Anders Frikke (GL’s hovedbestyrelse).

Vi håber, at papiret kan give inspiration til, hvordan I på egen skolen selv vil gribe forberedelserne an, så vi hver især kan være så klar så mulig, hvis forhandlinger ikke når i mål, og landets kastets ud i en storkonflikt, som vi gymnasielærere vil blive en del af.

Nedenstående kan hentes i  word-format (til fri redigering – naturligvis) her: Forberedelse-af-lockout-hvad-kan-man-gøre

Hvad kan man gøre? Et par gode råd og ideer

Et sted at være – skolen er jo lukket:
Hvor skal vi være? Det skal vi overveje. Mange andre institutioner vil have samme problem. Det er alfa-omega, at vi kan holde sammen, og her er det afgørende at have et sted at være. Lav en klar aftale så alle ved, hvor og hvornår vi mødes på den første konfliktdag.

Kommunikation – skolemail kan ikke bruges:
Hvordan skal vi kommunikere? Kommunikationskanaler sms, mail, FB?
Vi skal forvente, at skolens kommunikationskanaler lukker.

Det vil være rigtigt godt at have fx en fælles Facebookside, informationskæder, så man hurtigt og effektiv kan få fat i alle.

GL centralt kommunikerer via e-Boks og sms.

Deltagelse i aktiviteter:
Det er vigtigt, at alle deltager i aktiviteter både for ”sagens skyld” naturligvis, MEN også for egen skyld!
Erfaringer fra Danmarks Lærerforening viser, at det vil kunne skabe voldsomme følelser bagefter, hvis man har ”droppet” fællesskabet.
Det kan være en god ide at aftale evt. helt nødvendige afbud til aktiviteter til TR, så det er helt klart, at man er ”lovligt” fraværende fra aftalte aktiviteter.

Vi skal alle hjælpe – lav arbejdsgrupper
TR/GL-centralt kan ikke køre konflikten alene, vi er alle ambassadører. Det er en rigtig god ide allerede nu at nedsætte nogle arbejdsgrupper, der kan være mere eller mindre selvkørende, så TR ikke står med det hele selv.  Det er vigtigt, at man får inddraget så mange som muligt.

Forslag til arbejdsgrupper:

  • Skrivegruppe som laver indlæg til medier herunder sociale medier,
  • kaffe/rundstykke-gruppe,
  • lave banner,
  • lave kaffe-/kageboder rundt om i byen, hvor man kan tale med folk over en kop kaffe og evt. uddele en flyer,
  • kontaktgruppe til andre organisationer,
  • organisering af fælles demonstrationer (herunder indhente polititilladelser)

Skolebanner:
Skal vi have indkøbt et banner allerede, hvor der står gymnasiets navn – den kan passende stå på lærerværelset efter påske og minde os om, at en konflikt måske er på vej.

Kommunikation med ledelsen undervejs:
Det er en god ide, hvis TR har faste møder med ledelsen/rektor undervejs i konflikten, så ledelsen er informeret, og også kan forberede sig på den dag, hvor man kommer tilbage på arbejde. Det er vigtigt at huske, at denne konflikt IKKE er imod ledelsen, tværtimod er ledelsen omfattet af samme konflikt.

Volumen i demonstrationer:
Det er vigtigt at vide, at det ikke nytter at lave demonstrationer uden, at de har en betydelig volumen. Så er det bedre at lade være! Derfor skal demonstrationer organiseres mellem flere organisationer. Det har også en enorm styrke, når flere forskellige faggrupper står sammen, underforstået kan så mange forskellige offentligt faggrupper mon tage fejl?

Husk at indhente polititilladelse.

Pressehåndtering:
Hvordan forholder man sig til pressen – på godt og ondt?

Man skal være opmærksom på, at pressen (måske) vil forsøge at splitte os for at lave den gode historie – igen en (bitter) erfaring fra Danmarks Lærerforening. Pressen kan finde på at gå langt for at lave en god historie, og vinklingen kan være på kant med virkeligheden.

Spørg evt. journalisten om at få spørgsmål på forhånd, spørg til hensigten/vinklingen af historien, hvem indgår ellers i historien (dvs. hvem er evt. mod- eller medpart) og hør om det er muligt at få citater til gennemsyn?

Det er vigtigt, at vi alle bevidste om, at vi skal stå sammen for at få mest muligt ud af konflikten, og at vi er oplyste om baggrunden for konflikten.

Journalisterne kan få meget ud af at fremstille en intern splittelse, og de vil gå meget langt for at finde medlemmer, der er uenige i den overordnede strategi, så pas på!

Medierne er omvendt også vores adgang til at fortælle gode lokale historier, og det skal bruges.

Kollegaers følelser – ”Spyt og vrede”:
Bitre erfaringer fra Danmarks Lærerforening viser, at man kan risikere at opleve, at folk råber og ligefrem spytter efter én. Nogle folk er sure over, at der er konflikt, og det skal desværre udtrykkes. Det er vigtigt at forberede sig på det, dermed gør det måske bare lidt mindre ondt i selve situationen.

Forhåbentligt vil chikane være mindre udtalt under denne konflikt, da så stor og bred del af befolkningen er i konflikt, men ja nu er de triste erfaringer fra Danmarks lærerforening hermed bragt videre.

Vi må ikke undervurdere det følelsesmæssige. Folk bliver ramt af det her, og alle mener ikke det samme. Folk føler sig pressede, blandt andet fordi de rammes økonomisk, folk føler sig trådt på og det kan udløse vrede og frustration. Der vil komme mange interne diskussioner, og følelserne får frit løb. Det er noget, der overraskede DLF meget efter deres konflikt i 2013. Man skal derfor overveje brug af arbejdspsykologer, for det kan folk godt få brug for efterfølgende. Naturligvis meget afhængigt af, hvordan og hvor længe konflikten løber.

Når vi vender tilbage?
Igen er erfaringerne fra Danmarks Lærerforening, at først dag efter konflikten skal forberede, det er ikke lige let for alle at møde igen. Der kan være mange følelser i spil. Der vil fx være kolleger, som er lidt vrede på andre, fordi de ikke deltog ordentligt undervejs. En god start efter konflikten kunne være at starte med et personalemøde med rundstykker etc., og få talt konflikten igennem. Husk at lederne også er medlemmer i konfliktramte foreninger, så konflikten må ikke flyttes ud på de enkelte institutioner. Forbered også en fælles fortælling og velkomst til eleverne – de har jo også være ramt.

_____
Forslag til ”blanket” (findes også i word-dokument, se link øverst). 

(Strejke den 4. april) Lockout d. 10. april: Hvad gør vi på XX?

(Husk forligsmanden kan udskyde en konflikt 2×14 dage + 5 dage, så datoer ligger ikke fast)

Indsatser:

Koordineringsgruppe:

Vi skal have nedsat en koordineringsgruppe, som tager sig af den overordnede planlægning – koordinering med GL-centralt. Er der nogen, der ønsker at være med her? Fx 6 personer (TR melder sig frivilligt)

Aktionsgruppe:

Er der nogen, der vil stå for planlægningen af konkrete lokale aktiviteter – demonstrationer osv.? Ikke fast antal personer.

Kommunikation og møder:

  • Vi har besluttet at kommunikere med hinanden pr. Facebook og sms.
  • Skriv jeres telefonnumre på følgende googledokument:

XXXXXXXXXXX

  • Vi har lavet en Facebook-side, hvor alle der er på Facebook kan være med – meld jer ind:

XXXXXXX

  • Kommunikationsgruppe: Vi skal have nedsat en kommunikationsgruppe, der formidler kontakt til og stiller op i lokale medier, skriver indlæg, hvor det er relevant, tager kontakt til andre lokale faglige organisationer med henblik på at lave en indsats m.m. Er der nogen, der vil være med i en sådan gruppe? Fx 6 personer.
  • Mødegruppe: Er der nogen, der kender et sted i XXXXX, hvor vi kan mødes, når det er relevant? Er der nogen, der vil koordinere møder? Sikre, at vi kan mødes, sørge for kaffe og rundstykker osv. fx 6 personer.

For spørgsmål om konflikten generelt se GL’s konflikt-ABC på hjemmesiden: http://www.gl.org/loenogans/overenskomst/OK18/Sider/Konflikt-ABC.aspx