Hensigten med grundforløbet var, at eleverne først efter et halvt års grundforløb, skulle vælge sig ind på en studieretning på et mere oplyst grundlag. Bestemt en god hensigt, MEN virkeligheden har vist sig at være en anden. Det må vi tage højde for.

 Traf et valg
Eleverne kan i dag ikke med sikkerhed skifte til en anden studieretning, det afhænger af klassesammensætningerne. De elever, som var afklaret ved gymnasiestart, er således bedre stillet end de elever, som følger hensigten med grundforløbet, og dermed først laver endeligt valg efter endt grundforløb. Det kan vi ikke være bekendt, og dermed er grundforløbets lovede mulighed for studeretningsskift i nogle tilfælde en narresut.
Fjernelse af grundforløbet har derfor intet at gøre med, at skolerne, så vidt det overhovedet er muligt, skal tilgodese elever, som ønsker at skifte studieretning.
Tilmed kan man også spørge, hvorfor en elev, som er sikker på skift af studieretning allerede fx i oktober, skal vente til endt grundforløb med at skifte? Her vil det være en fordel at eleven hurtigst muligt kan komme i en ny klasse, og dermed blive optaget i den nye klasses sociale relationer indbyrdes og med lærerne.
Lad os sende et signal til eleverne om, at der ønsker til studieretning er blevet hørt, og at de naturligvis skal mødes med deres studieretningsfag fra dag ét.
Bemærk, at fjernelse af grundforløbet IKKE reducerer elevernes mulighed for at skifte studieretning. Fjernelsen har hellere ikke noget med de to flerfaglige forløb NV og AP at gøre.
Se evt. mere i Gymnasieskolen: http://mitlink.dk/grundforloeb