Brug to minutter af din weekend på at se dette video-interview med vores syriske elev på Alssundgymnasiet Sønderborg (officiel), som står til udsendelse.

bit.ly/3EalkdS

_______

Hjerteskærende men også meget rørende dag på “kontoret”…. 😥

Bag fugtige øjne gemmer sig en stolthed over elevernes flotte og velgennemførte støtteaktion for deres syriske kammerat, som står til udsendelse.

Der er to elementer i denne sag.

Et er der den konkrete udvisningssag. Som rektor vil jeg ikke blande mig i det konkrete politiske spørgsmål om, hvorvidt syrere eller andre skal sendes hjem, men som uddannelsesperson har jeg bestemt en holdning til, om unge i dette land tilbydes undervisning.

Jeg undrer mig derfor – helt som vores elever – over, at et ungt menneske fratages sine muligheder for undervisning. Hvorfor skal vores elev i 1. g fjernes fra undervisningen og sine kammerater for at blive placeret i et udrejsecenter, mens familiens sag behandles af myndighederne? En behandling, som kan tage år? Et, to eller tre år er rigtig meget, særligt når man er ung,” siger rektoren, der heller ikke kunne skjule sin stolthed over elevernes handlekraft.

Det andet element i sagen handler om vores elevers politiske engagement. Jeg synes, at det er superflot af dem, at de har fået arrangeret denne støtteaktion til fordel for deres kammerat. At kunne ytre sin holdning og undren over politiske beslutninger eller domstoles afgørelser er enormt vigtig og kendetegner jo netop et stærkt demokrati og et åbent samfund. Jeg er stolt over, at vores elever tager aktivt del i vores demokrati gennem denne fredelige og saglige støtteaktion.

Jeg håber, at de får lov at beholde deres gode kammerat. Som skole er vi klar til at give alle, selvfølgelig også flygtninge, undervisning i blandt andet de danske værdier som demokrati og tolerance…