OK18 – hvor står vi lige nu?


Konfliktbarometret stod i sidste uge (uge 3) et sted mellem 2 og 3 (på en skala fra 1-5).
På nuværende tidspunkt (uge 4) er spændingsniveauet faldende, så denne gang er det vores vurdering, at vi er på knapt 2 – lad os bare sige 1,8 😉

Konfliktniveauet er faldende, fordi der er kommet gang i forhandlingerne på det offentlige område.

Anders Bondo, Danmarks Lærerforening/Lærernes Centralorganisation, har meldt ud, at der nu er et forhandlingsgrundlag, og derfor kan selve forhandlingen om afvikle af lov 409 gå i gang. Vi kan konkludere, at det fælles pres fra organisationerne har virket, men det betyder desværre på ingen måde, at der er en aftale mellem DLF og KL, men udgangspunktet er mere positivt, end det har været siden 13.

Er “Musketer-eden ophævet”?

Flere steder på både sociale og i trykte medier ses ​overskriften “Musketer-eden er ophævet”. Den overskrift er ret misvisende for fagbevægelsens ekstraordinære sammenhold på tværs af kommuner, regioner og stat handler ikke “kun” om lov 409 og lærerområdet, men også om frokostpause på statsområde og ligeløn (prioritering af lavtlønsområder ift. løn)​.
Vi har fortsat brug for et stærkt sammenhold de faglige organisationer imellem i resten af OK18-forhandlingerne – og dette sammenhold er intakt.
For at opretholde et forhandlingspres kører forhandlingerne på CFU’s AC’s OG LC’s (lærerområdet) parallelt og afsluttes samtidigt. Dermed kan der lægges et pres fra fx statsområdet til det kommunale område (og/eller omvendt) i forhold til at opnå et resultat.
Skønt første knast (reelle forhandlinger på lærerområdet) synes at være (lidt) mindre efter “gennembruddet” i forhandlingerne, så er der fortsat store udfordringer at løse, inden vi – forhåbentlig – kan indgå nye overenskomster, som begge sider af bordet kan ses sig selv i.

En ny mødeplan for forhandlingerne:

Forsinkelsen som følge af, at vi har “ventet på” lærerne betyder naturligvis, at forhandlingerne bliver mere pressede, men det betyder på ingen måde, at der ikke er rum til at få gode aftaler i hus og undgå en konflikt. Husk, at den gamle overenskomst først udløber 1. april.

Erfaringerne siger også, at det pludselig kan gå hurtigt – det er selvfølgelig ikke til at vide, men det er bestemt set før, at forhandlinger, der ikke rigtigt kom nogen steder, pludselig er kommet i skred, hvorefter man næsten har kunnet komme til enighed i løbet af en enkelt aften eller nat.

Helt konkret bliver der i disse timer lavet en ny mødeplan, da den gamle selvfølgelig ikke holder længere.

Hvad tænker Løkke?

Det vil være klogt på nuværende tidspunkt at gøre sig nogle overvejelser over, hvad Lars Løkke Rasmussen tænker lige nu? Vurderer statsministeren, at det vil gavne hans noget problemfyldte regeringsprojekt at få en storkonflikt, eller vil det snarere hjælpe regeringen at give de offentlige ansatte lidt og lande en aftale? Det er et svært og åbent spørgsmål. Hos de blå partier i regeringen er der i sagens natur ideologisk set en vis skepsis over for den offentlige sektor, og det kunne jo tale for en konflikt – på samme vis kunne det måske give regeringen en anledning til at tale om noget andet end fx kuldsejlede skatteaftaler og sommmerhuslån ;-). På den anden side kan det også skade regeringens mulighed for genvalg næste gang, hvis den gør alt for mange offentlige ansatte “sure”; og hvor står regeringens vigtige støtteparti (Dansk Folkeparti) i denne sag?

Og hvad så med GL’s egne forhandlinger?

Der har ikke været forhandlinger endnu, og derfor er der ikke nogen grund til pt. at tale en konflikt op. Vi må tro på, at der er forhandlingsvilje og et ønske også fra vores modpart om at komme frem til et godt resultat.

Moderniseringsstyrelsen (personificeret ved Minister Sophie Løhde) har stillet krav om, at en større del af lønnen skal forhandles lokalt, samt at den enkelte medarbejde selv skal  forhandle sin løn, underforstået at tillidsmandens funktionen også skal svækkes. GL lavede en  undersøgelse i juleferien for at have belæg for at modsige modpartens påstande om, kravet blot flugter med de statsansattes egne ønsker. Det må siges bestemt ikke at holde stik i forhold til vores område, hvor kun 5% ser sig enige med Moderniseringsstyrelsen og Sophie Løhde  – se fx her: http://www.gl.org/loenogans/overenskomst/OK18/Sider/Individul-loen.aspx.

Men hvor står vi i denne sammenhæng i forhold til de mange andre organisationer på statens område? Det er ikke klart endnu, men det er ikke svært at forestille sig, at eksempelvis organisationer som DJØF og IDA vil være mere positivt stemt over for en højere andel af lokal løn end os i GL.
Læs evt. mere i følgende link, som giver os en indikation af, at IDA ser noget anderledes på lokalløn end GL: https://ing.dk/artikel/ok18-krav-vaek-med-skaev-lonregulering-209984).

Følg med!

Nu går forhandlingen i gang, det bliver spændende at følge, og der er ingen tvivl om, at de vil give GL udfordringer – ikke mindst fordi de store knaster (udover lov 409) på forhandlingsområdet, selvfølgelig stadig venter på at blive bragt op på forhandlingsbordet.

 

Disse knaster venter fortsat:

  1. Den betalte frokostpause — en overenskomstsret eller et gode?
  2. Lønpuljer/ligeløn til lavtlønsområder
  3. Reguleringsordningen (regulering af lønniveau mellem det offentlige og private område).

Mange hilsner fra en “broget” flok GL-medlemmer: Hovedbestyrelsesmedlemmer, TR’ere og “OK18-engagerede” lærere 😉

(Anders Frikke, Peter Hall, Burkhard Sievers, Stine Gørup Sørensen, Alex Young Pedersen, Kasper Bøcher, Frederik Bo Lind og Jeppe Kragelund).