Slutspurten, som blev forlænget

Bedst som alle tirsdag troede, at det var nu eller aldrig, så valgte Forligsmand Mette Christensen at forlænge forhandlinger med op til to uger.

Kort før midnat, som var deadline for den første forlængelse, gav arbejdsgiverne et såkaldt “sidste tilbud”, men “tilbud” er måske et lidt flot ord at bruge, for store dele af det såkaldte “tilbud” var gammel vin på snavsende flasker – og naturligvis takkede fagbevægelsen NEJ.

Minister for offentlig innovation. Forhandler på arbejdsgiverside for staten Sophie Løhde

MEN processen i de sidste minutter i Forligsinstitutionen må alt andet lige have budt på indrømmelser eller tegn på bevægelser, som Forligsmanden lægger til grund for sin vurdering, at det fortsat er muligt at få enderne til at nå hinanden.

Brev fra Forligsmanden

Forhandlinger genoptages derfor i morgen fredag med besked om at tage tandbørste og sovepose med – underforstået “ingen smutter hjem før alle muligheder er udtømte eller en aftale er fundet”.

Herunder et par kommentarer til OK18-situationen, som vi ser den her og nu.

Generelt set har vi i OK18-forløbet været positive og optimistiske, for hvem har dog interesse i en storkonflikt? Men vi må konstatere, at det ser vanskeligt ud. Meget tyder på at der er skal markant andre boller på suppen fra arbejdsgivers side i morgen fredag, hvis en storkonflikt skal undgås.

Spin i medierne

Det bliver generelt fremført i medierne for øjeblikket, at det ser positivt ud med henblik på at nå en aftale måske allerede fredag, da “parterne er meget tæt på hinanden”, MEN det billede er en fortælling, som er plantet af modparten (se bl.a. Flemming Vinthers seneste udtalelser til TV2: http://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-04-18-topforhandler-kalder-laek-groteske-det-goer-det-ikke-nemmere

Løn

Det hedder sig i medierne, at man næsten er enige om lønnen, og at frokostpausen er sikret. Det er ikke rigtigt, for der er stillet betingelser. Vi gætter på, at det især handler om, at man ønsker stigningen som lokalløn.

  Uden en medfølgende udmøntningsgaranti på GL’s område vil dette løntilbud med stor sandsynlighed ikke kunne sikre reallønnen, hvilket naturligvis er helt uacceptabelt! Så det er en ommer

Uden en medfølgende udmøntningsgaranti på GL’s område vil dette løntilbud med stor sandsynlighed ikke kunne sikre reallønnen, hvilket naturligvis er helt uacceptabelt! Så det er en ommer, for selvfølgelig skal offentlige ansatte have en lønudvikling, som svarer til de privat ansatte.

Frokost

Mht. frokostpausen så er det intet værd, når Sophie Løhde siger, at Staten ingen intentioner har om at fjerne den. Djævelen ligger med andre ord i detaljen, for frokostpausen kan jo bare fjernes lokalt. Vi har ingen indikationer af, at hun reelt har flyttet sig fra dette synspunkt.

Det er også lidt pudsigt, at pressen skriver, at prisen for at tilbyde at indskrive frokostpausen i overenskomsten er, at man skal stå til rådighed i spisepausen. Øhe det skal vi allerede i dag? Så pressens dækning og forståelse af problemerne i forbindelse med frokostpausen (læs retten til at spise sin mad i arbejdstiden), må siges at være kritisabel og helt unuanceret.

Lov 409-lærerne

Og som det sidste fremgår det jo også klart i medierne, at man ikke har givet sig meget mht. en overenskomst til lærerne og afskaffelsen af lov 409.

Opsamlende er der med andre ord kun reel bevægelse på lønnen, hvor vi er blevet tilbudt lidt mere end tidligere, men med en meget høj pris påhæftet, nemlig at lønnen for en stor dels vedkommende skal udmøntes lokalt.

Musketereden

Vi har været meget optaget at af styrke sammenholdet i fagbevægelsen, som et modsvar på den effektiviseringsdagsorden og den ret aggressive arbejdsgiver adfærd, som vi oplever fra Moderniseringsstyrelsen og Finansministeriets side. En oplevelse som samler de offentlige ansatte under sloganet: Nok er nok!

Vi er helt opmærksomme på, at musketereden også har betydet, at vores egne specifikke forhandlinger (og dermed krav) er skubbet i baggrunden, men vi synes, at det er en pris, som i denne situation er værd at betale.

Styringen og synet på den offentlige sektor skal ændres i en positiv retning, og derfor vil vi arbejde for at udbygge alliancen frem mod OK21.

Styringen og synet på den offentlige sektor skal ændres i en positiv retning, og derfor vil vi arbejde for at udbygge alliancen frem mod OK21.

Der er dog heller ingen tvivl om, at topforhandlerne er sat under maksimalt pres – vi skal derfor støtte dem maksimalt, så vi gør vores for at sikre, at sammenholdet rent faktisk holder hele vejen – også gerne efter OK18.

Hvad sker der – kommer der konflikt?

Som før en fodboldkamp skorter det ikke på kloge ord fra alverdens kommentatorer og lægfolk om kampens udfald, således også om udfaldet af OK18. Ingen kender udfaldet før “dommeren”  – her forligsmand Mette Christensen – blæser kampen af for at konstatere forlig eller sammenbrud.

Det ser vanskeligt ud, meget vanskeligt. Vi har givet os så langt, og står nu tilbage med ganske få hovedkrav, som bestemt IKKE er særligt vidtrækkende eller offensive. De skal nærmere ses som et forsvar for de rettigheder og forhandlingsaftaler, som tidligere blev betragtet som selvfølgeligheder.

Frokostpausen er en ret, man i Staten har haft siden 1921, og som arbejdsgiver nu siger, at de blot kan fjerne, når de ønsker det, også uden forhandling. Det er naturligvis uacceptabelt. Derfor skal denne ret sikres ved en eksplicitering i overenskomsten.

Det er heller ikke et offensivt krav at kræve en overenskomst til en medarbejdergruppe, som ikke har haft én i årevis (lærerne).

Og som det sidste, er det vel heller ikke så overdrevet eller specielt offensivt at kræve en lønforhøjelse, der svarer til niveauet på det private arbejdsmarked.

Overfor os står en modpart, som virker som om, den er 100% styret af økonomi. “Overenskomst-aftalen skal være så billig som muligt”. Hertil må vi sige, at en overenskomst altså ikke kun handler om “mere for mindre”. Overenskomstforhandlinger handler også om, hvordan der sikres gode arbejdsforhold. Vores holdning er klar: Det offentlige arbejdsmarked skal IKKE være et sekunda arbejdsmarked, men skal være attraktivt både i forhold til arbejdsvilkår og lønudvikling – naturligvis fristes man til at sige!

Ja og så tilbage til spørgsmålet: Kommer der konflikt?

Ja ærligt, det er der INGEN, som reelt kan svare på (med mindre man på forhånd har valgt at gå efter en konflikt, og det er der vel – trods alt – næppe nogle af forhandlerne, som ønsker sig??)

Vi hæfter os ved, at så længe forligsmanden indkalder til møder, så er der håb! 

Vi hæfter os ved, at så længe forligsmanden indkalder til møder, så er der håb! Hun har indkaldt alle, dvs. både stat, regioner og kommuner til endnu et forhandlingsmøde fredag. Det gør hun kun, hvis hun fortsat kan se muligheder for at udarbejde et mæglingsforslag. Forligsmanden er den eneste, som pt. sidder med et samlet overblik, så trods den meget svære situation, så må vi sætte vores lid til forligsmandens vurderinger. I det lys bør det fortsat være muligt at få en aftale i hus…

Dette var vores bedste bud på et overblik over en forhandling, som er utrolig svær at gennemskue lige nu. Vi venter som alle andre spændt på weekendens udfald…

Mvh.

Stine Gørup Sørensen, Burkhard Sievers, Peter Hall, Anders Frikke og Jeppe Kragelund