Offentlige ansatte er gennem overenskomsten sikret, at de kan spise frokost i løbet af deres arbejdsdag.
 
Udenom overenskomsforhandlingerne prøver Finansministeriet nu at tale den rettighed væk – det er mangel på respekt for vores forhandlingssystem.
 
Det er helt legitimt, hvis Finansministeriet ikke bryder sig om ordningen, men så må vi jo mødes ved forhandlingsbordet – det er netop grundelementet i den danske model. Ønsker til ændringer på arbejdsmarkedet aftales ved forhandlinger og mellem disse er der fredstid, og dermed ro på arbejdsmarked til glæde for os alle – og landets produktivitet.