I nat vandt filmen DRUK den fornemmeste filmpris – en OSCAR.

Stort tillykke til Thomas Vinterberg og holdet bag filmen DRUK.

Filmen skildrer fire midaldrende gymnasielærere, som bruger alkohol til at komme ud af deres midtvejskrise. #DRUK er en hyldest til livet og mulighederne, MEN også en advarsel. Filmen skildrer fornemt nuancerne og får bagsiden af alkohol med.

Alkohol kan både føre til fest og tragedie!

Meget apropos har Alkohol & Samfund i samarbejde med Danske Gymnasier og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) lanceret et nyt værktøj – GymnasieGuiden. Guiden skal hjælpe gymnasier og elever med at finde gode alternativer, så alkoholens bagsider kommer til at fylde mindre. Jeg havde (en tidlig weekendmorgen) lejlighed til at forklare vigtigheden af, at vi som gymnasier tør at gå ind i debatten omkring unge og alkohol og arbejde med druk-kulturen blandt danske unge.

Hør mere her (1:08:20 – 1:12:34):

https://www.dr.dk/radio/p4syd/p4-weekend-esbjerg/p4-weekend-2021-04-24-06-03-7/